POLITIKERENS INDRE PIRATFISK I KONFLIKT MED VILJEN TIL AT BEKÆMPE REGELJUNGLEN

Forårsrengøring

En stadig tilbagevendende begivenhed for danske politikere er et erklæret mål om at at rydde op i de alt for mange regler. Det skal være lettere at være dansker og bureaukratiet skal bekæmpes. Ja, der synes ingen ende på af den gode vilje når det gælder ord.

Lovgivning bliver mere internationalt orienteret

I praktisk handling er det imidlertid ikke en reform bevægelse der efterlader sig bemærkelsesværdigt synlige spor. Det kan skyldes mange ting – samfundet bliver til stadighed en mere kompliceret organisme og forsøgene på harmonisering i EU sammenhæng trækker i retning af øget regulering – også regulering i detaljer, som man tidligere undlod at beskrive fordi det var ikke nødvendigt eller fordi man havde en forestilling om, at det fulgte af sund fornuft. Men sund fornuft er ikke længere så afgørende. En internationalt orienteret lovgivnings tradition trænger sig på. Den er med udtalt hang til en meget ordrig regulering i de mindste detaljer.

Lovmæssigt krav på telefoni men ikke på vand

Det er for eksempel interessant, at der – som led i EU reguleringen af telemarkedet – er fastsat regler om forsyningspligt af taletelefoni. Dvs. at alle har et lovkrav på at få adgang til dette fra sin bopæl. Derimod er der ikke en tilsvarende lovfæstet forsyningspligt, når det gælder rent vand, som man alt andet lige må sige er nærmere at være en livsfornødenhed end telefoni. Tilsvarende er forbrugerreguleringen på telemarkedet meget mere detaljeret end på området for brugte biler, livsfornødenheder, elektricitet mv. Det er interessant, at medens telefoni har gennemreguleret hvilke oplysninger der skal fremgå af de udsendte regninger, så findes der intet herom vedrørende elektricitet. Og det selv om der har været mange historier fremme om elregningers totale uforståelighed.

Det politiske instinkt

Dette illustrerer vel det egentlige problem. At når der skal ske noget nyt så vågner de politiske instinkter og maser sig frem for fuld udblæsning. Så skal der tages hensyn til dette og hint. Hvad der før var uproblematisk skal nu reguleres uanset, at det slet ikke er i sammenhæng med hvad man i øvrigt gørpå andre lige så vigtige eller måske vigtigere områder. Dette, at der er en lejlighed, er i sig selv en grund til at lave nye regler.

Så er det at man, uanset alle de smukke ord om regelforenkling og om at gøre det nemmere at være borger osv., oplever at lovmaskinen kører op i omdrejninger og der produceres mængder af nye regler. Disse har alle det formål at gøre noget på nogle områder, hvor man synes det er nødvendigt. Det gælder områder som forbrugere, børn og unge , udsatte grupper, marginalområder i landet, miljøet og statens og kommunernes ret til at beskatte og styre udviklingen. På alle disse områder – fra småt til stort kan det aldrig gøres godt nok. Derfor er der reelt ingen politikere, der for alvor kan forestille sig færre regler – men gerne flere.

Så der er mange regler og love – og der kommer flere til, fordi regulering er indbygget i det politiske system. At få en politiker til, ikke blot at foreslå færre regler men, aktivt at afskaffe regler, er som at prøve at gøre en piratfisk til vegetar – det er muligt den intellektuelt forstår konceptet, men når der er kød i nærheden tager instinktet over.

Jens Ottosen-Støtt

Læs om FORBRUGERRET her