DET BEDSTE ER DET GODES FJENDE - ELLER DEN AFRIKANSKE GEDEHYRDE

Mobiltelefoni – forudsætninger i Europa og i EU

Udviklingen af mobiltelefoni i Europa og i USA forløb i begyndelsen uden den store forskel, bortset fra en lille detalje – i Europa blev den drevet af de statsejede monopoler og i USA var det private virksomheder der stod for fornyelsen.

Det havde den umiddelbare konsekvens, at den europæiske satsning var målrettet, koncentreret og hurtigt kunne omsættes i eksport og arbejdspladser. Der var ingen overvejelser om forbrugernes retsstilling og beskyttelse – ud over hvad man følte var absolut nødvendigt. Og frem for alt var der ingen som helst tvivl om, at det var i samfundets interesse at samfundets eget teleselskab fik adgang til denne udvikling uden snærende bånd. Der var jo også hensynet til arbejdspladser og eksporten at varetage.

Der var således en enestående politisk konsensus om at udviklingen var rigtig og at der ikke var behov for supplerende regulering og lovgivning.

Afgørende forskelle i udviklingen

Modsat forløb det i USA. Der var man meget optaget af at der, med kun to udbydere, ikke måtte opstå monopoler, og at man måtte sikre slutbrugernes valgmuligheder osv.  Det førte til en række komplicerede konkurrenceretlige tiltag med opdeling af markedet og forsøg på at sikre balance mellem de to udbydere. Det udviklede sig så kompliceret og forretningsmæssigt umuligt, at udviklingen gik mere eller mindre i stå. Hermed kunne europæerne, med deres GSM teknologi gå i gang med at erobre verden. For her gjorde man sig ikke nogen som helst forestillinger om at monopolerne eller duopolerne var et problem.

Såkaldt fri konkurrence

Det har siden ændret sig – og inspireret og dikteret fra EU har man nu nationalt gjort en række tiltag for at sikre konkurrencen mellem udbyderne og brugernes rettigheder.

Der blev indført fri konkurrence, hvilket resulterede i billigere priser til forbrugerne. Desuden blev indført klassisk maximalpris-regulering. Det sidstnævnte har endnu aldrig nogen sinde ført til konkurrence. At fremhæve dette tiltag som et skridt frem mod konkurrenceprægede priser er enten tegn på en afgrundsdyb uvidenhed eller ønske om at fordreje kendsgerninger. Men som en fransk politiker engang sagde: Al fremskridt i det politiske liv baseres på forenklinger.

Men ser vi på resultatet af al den regulering og politiske vilje til at ville det bedste, så må vi desværre konstatere, at den europæiske mobilindustri ikke længere er førende. Nu er det en række tredjeverdens lande, der ikke alene har mere dynamik i udviklingen men også har overtaget meget af udstyrsproduktionen. Tyngdepunktet ligger således ikke længere i Europa. Det ser faktisk ud til, at vi har reguleret os ind i den fælde som USA gik i for nu mange år siden. Det kunne give anledning til at overveje om det langsigtet er i vores interesse at regulere så hårdt på rettigheder og priser som man ønsker fra politisk side.

Den afrikanske gedehyrde

Det understreges når man på en dansk telekonference hører en dansk politiker udtale sig om hvor vigtig mobiltelefoni er for udviklingen og hvor fantastisk det er at stå på en landevej i Afrika og via sin mobiltelefon kunne betale for en cola. Og hvor vigtigt det er, at vi Danmark også kommer med i den udvikling.  Således taler den ubefæstede sjæl. Realiteten er, at det system man bruger i de afrikanske lande er såre enkelt og simpelt. Det ville være på direkte kollisionskurs med et utal af regler i Danmark, hvor vi jo, baseret på EU-direktiv, har en omfattende og kompliceret lovgivning om betalingsmidler. Disse regler griber også dybt ind i sådanne mobil transaktioner – alt sammen for at sikre forbrugeren og beskytte mod misbrug og alle de andre gode politiske formål.


Se frem og se den tredje verden giver baghjul

Alt det ved den afrikanske gedehyrde intet om – men han ved, at hans overlevelse afhænger af at han passer på sine ejendele og sine penge. Derfor kan han sagtens sælge cola på et meget enklere og simplere system. Og derfor fungerer dette system fortræffeligt, for han må klare sig selv og har ikke politikere og meningsdannere til at slå ring om ham for at beskytte ham mod hans egen uforstand.

Derfor vil den tredje verden buldre frem. Og derfor vil de gamle økonomier stagnere. Og derfor vil bestræbelserne på at sikre den bedste beskyttelse af befolkningen mod deres egne handlinger, på sigt være det godes største fjende. For evnen til at kunne og ville tage ansvar for sig selv er drivkraften i al økonomisk udvikling. Og regulering skaber ikke dynamik men begrænsninger. Nogle reguleringer vil vi anse som nødvendige, men andre er ikke nødvendige – derimod er de behagelige, for de fritager for ansvar. Den luksus fungerer bare ikke for colasælgeren på landevejen i Afrika.


Jens Ottosen-Støtt

Læs om IT-Ret, Teleret og Telekommunikation her
Læs om Forbrugerret her

POLITIKERENS INDRE PIRATFISK I KONFLIKT MED VILJEN TIL AT BEKÆMPE REGELJUNGLEN

Forårsrengøring

En stadig tilbagevendende begivenhed for danske politikere er et erklæret mål om at at rydde op i de alt for mange regler. Det skal være lettere at være dansker og bureaukratiet skal bekæmpes. Ja, der synes ingen ende på af den gode vilje når det gælder ord.

Lovgivning bliver mere internationalt orienteret

I praktisk handling er det imidlertid ikke en reform bevægelse der efterlader sig bemærkelsesværdigt synlige spor. Det kan skyldes mange ting – samfundet bliver til stadighed en mere kompliceret organisme og forsøgene på harmonisering i EU sammenhæng trækker i retning af øget regulering – også regulering i detaljer, som man tidligere undlod at beskrive fordi det var ikke nødvendigt eller fordi man havde en forestilling om, at det fulgte af sund fornuft. Men sund fornuft er ikke længere så afgørende. En internationalt orienteret lovgivnings tradition trænger sig på. Den er med udtalt hang til en meget ordrig regulering i de mindste detaljer.

Lovmæssigt krav på telefoni men ikke på vand

Det er for eksempel interessant, at der – som led i EU reguleringen af telemarkedet – er fastsat regler om forsyningspligt af taletelefoni. Dvs. at alle har et lovkrav på at få adgang til dette fra sin bopæl. Derimod er der ikke en tilsvarende lovfæstet forsyningspligt, når det gælder rent vand, som man alt andet lige må sige er nærmere at være en livsfornødenhed end telefoni. Tilsvarende er forbrugerreguleringen på telemarkedet meget mere detaljeret end på området for brugte biler, livsfornødenheder, elektricitet mv. Det er interessant, at medens telefoni har gennemreguleret hvilke oplysninger der skal fremgå af de udsendte regninger, så findes der intet herom vedrørende elektricitet. Og det selv om der har været mange historier fremme om elregningers totale uforståelighed.

Det politiske instinkt

Dette illustrerer vel det egentlige problem. At når der skal ske noget nyt så vågner de politiske instinkter og maser sig frem for fuld udblæsning. Så skal der tages hensyn til dette og hint. Hvad der før var uproblematisk skal nu reguleres uanset, at det slet ikke er i sammenhæng med hvad man i øvrigt gørpå andre lige så vigtige eller måske vigtigere områder. Dette, at der er en lejlighed, er i sig selv en grund til at lave nye regler.

Så er det at man, uanset alle de smukke ord om regelforenkling og om at gøre det nemmere at være borger osv., oplever at lovmaskinen kører op i omdrejninger og der produceres mængder af nye regler. Disse har alle det formål at gøre noget på nogle områder, hvor man synes det er nødvendigt. Det gælder områder som forbrugere, børn og unge , udsatte grupper, marginalområder i landet, miljøet og statens og kommunernes ret til at beskatte og styre udviklingen. På alle disse områder – fra småt til stort kan det aldrig gøres godt nok. Derfor er der reelt ingen politikere, der for alvor kan forestille sig færre regler – men gerne flere.

Så der er mange regler og love – og der kommer flere til, fordi regulering er indbygget i det politiske system. At få en politiker til, ikke blot at foreslå færre regler men, aktivt at afskaffe regler, er som at prøve at gøre en piratfisk til vegetar – det er muligt den intellektuelt forstår konceptet, men når der er kød i nærheden tager instinktet over.

Jens Ottosen-Støtt

Læs om FORBRUGERRET her